Har du svært ved at stå op om morgenen og er du afhængig af kaffe for at komme igennem dagen? Du er bestemt ikke den eneste. I dag er der mange, der lider af søvnmangel, men søvn er utrolig vigtigt for dit helbred og for dit humør. Vi burde alle sammen få mindst 7 og gerne 8 timers søvn om dagen. Hvis du får mindre end det over en længere periode, så er det på tide, at du ændre dine vaner.
I denne guide får du nogle tips til hvordan du kan forbedre dine søvnvaner, så du føler dig frisk og veludhvilet om morgenen – så kan du måske endda skrue lidt ned for kaffeforbruget.
Gør soveværelset roligt og ryddeligt
Atmosfæren i soveværelset er en af de ting, der påvirker vores nattesøvn. Et soveværelse bør indrettes i rolige og milde farvenuancer, så stemningen også bliver rolig og afslappende. Undgå skarpe farver, der stimulerer vores hjerne.
Du bør også sørge for at dit soveværelse er pænt og ryddeligt, inden at du går i seng. Støvsug, støv af og vask sengetøjet en gang om ugen. Dette reducerer chancen for at få allergiske symptomer, der kan forstyrre din nattesøvn.
Køb en komfortabel seng
Komfort er selvfølgelig også utrolig vigtigt for, at du får en god nattesøvn. Når du skal købe en seng, så er det en god idé at få rådgivning af medarbejdere i en sengeforretning. De kan give dig gode råd, så du køber den madrass, der er bedst for dig. Den perfekte madrass for dig afhænger af din højde og vægt.
Et godt råd for køb af en seng er, at du bestemt ikke bør gå på kompromis med din komfort. Du skal bruge din seng hver dag og din søvn har en stor betydning for både dit helbred og dit humør. Køb derfor gerne en høj kvalitet seng, som du ved, at du vil sove godt i. Hos senge- og møbelforretningen norliving kan du for eksempel købe en king size seng, der både er flot og dejlig at sove i.
Sørg for at værelset er mørkt, stille og køligt
Udover sengens komfort og soveværelsets ryddelighed, påvirkes din nattesøvn også at støjniveauet, temperaturen og lyset i lokalet. Dit soveværelse bør ikke have en temperatur over 20 grader – generelt sover vi bedre i kølige temperaturer. Derudover bør soveværelset være så mørkt som muligt. Hvis dette ikke kan opnås med gardiner, så kan du bruge en sovemaske. Du bør også sove et sted, hvor der ikke er meget larm. Brug eventuelt ørepropper, hvis du ikke kan undgå larm. Larm, der kan forstyrre din nattesøvn, kan for eksempel være trafik eller folk, der taler i et andet lokale.